Biker-Torben anmelder:
Smakkerup Kro, Ærtebjergvej 8, 4400 Kalundborg
Pris: 78 kr ad lib
Testet: 15. juni 2006
 
 
Smakkerup Kro er et sted for kendere - bl.a. fordi det ligger lidt afsides og væk fra alfarvej. Men har man først fundet derhen om torsdagen, hvor der er flæsk på menuen, bliver man ikke skuffet.
Flæsket var stegt i varmluftsovn og havde derfor en god konsistens, samtidig med at sværen var knasende sprød. Kartoflerne var små og fine og rygende varme, og der var selvfølgelig rødbeder til. Sovsen havde også den helt rette konsistens og rigtige temperatur - når vi ikke ryger helt til tops med kokkehuerne skyldes det, at jeg syntes, der burde have været mere persille i sovsen.
Smakkerup Kro, hvor lokalerne er hyggelige og uprætentiøse og betjeningen flink og venlig, er således med helt med fremme i førerfeltet hvad angår stegt flæsk.