Biker-Torben anmelder:
Fuglebjerg Kro, Torvet 1, 4250 Fuglebjerg
Pris: 109 kr ad lib
Testet: 11. september 2005
 
Stegt flæsk på Fuglebjerg Kro
 
De tre kokkehuer skal opfattes som den gode, jævne, forventelige præstation.
Her er der tale om stegt flæsk i klassisk forstand: tørstegt flæsk med stor fedtkant og sprød svær.
Hertil traditionelle kogte kartofler og god persillesovs. En lokal specialitet er den hjemmerørte stærke sennep.
Flæsket serveres i den gamle kro, der er hyggeligt indrettet. Betjeningen er venlig og slagfærdig.
Flæsk, som du ville forvente, at din mor lavede den.